Vi kører i hele landet, så hvis du har en landevej, en lagerhal, en p-plads eller noget midt imellem, som skal stribes op, så kontakt os for et skarpt og uforpligtende tilbud. Vi har en løsningsorienteret tilgang til enhver opgave.
Typiske opgaver
- Parkeringsbåse på p-pladser og p-dæk
- Handicapsymboler og MC-pladser
- Skaktern på vejbump
- Opmærkning af gulve i lagerhaller
- Specialdesignede symboler og tekster som ”Drive-in” og ”Parkering”
Holdbare striber kræver et rent underlag
For at sikre holdbarheden sørger vi altid for en ren og tør overflade, før vi maler striber og symboler. Vi laver selv vores skabeloner, så vi kan male både standardsymboler og specialdesignede symboler og tekster.
Vi anvender vejstribemaling fra Geveko Markings og malemaskiner fra Graco. Derfor har vi det professionelle udstyr, der skal til for at udføre alle former for vejstriber og afstribning i enhver farve.
Maling, termoplast eller Premark?
Maling er det rigtige valg på fliser og beton, hvor termoplast ikke hæfter optimalt. På asfalt kan termoplast give en tykkere og mere slidstærk stribe, og symboler og hajtænder kan udføres i Premark. Vi rådgiver dig gerne om den bedste løsning til din plads.
Derudover leverer og monterer vi også skilte – både standard og special – på stolpe, væg og hegn.